Diverse
(Trunk, fjederskift, horn, kondensator m. m.)

 

Min Ford A Toppakning Ratstamme Diverse
Bremser Karburator o. a. Tændning Manifold o. a.
Annoncer Ford A typer Specifikationer Video'er

 

 
Original Ford A "Trunk" fra 1929 (4. jan. 2014)
Jeg var så heldig at få en original Ford A "Trunk" i fødselsdagsgave.
Meget velholdt.
Efter lidt vedligeholdelse,
et par remme og nogle rembeslag er den flot.
En Ford A har absolut nul i bagagerum,
så den er meget velkommen.
 

 

 
  Den har den rigtige konkave bagside.

 

24. juni 2012
Ny bladfjeder på forakslen.
Fjederen var blevet slap i den ene side.

 

Hydraulisk værtøj til at strække fjederen.

 

 

Der skal et specielt værktøj til
at strække fjederen ved af- og påmonteringen.
Men man kan også bruge det hydrauliske opretter-værtøj til det.
Det er forholdsvis let at skifte fjederen,
men hele forvognen skal op at hænge,
således at fjederen er ubelastet.

 

 

 
  "Klaxon" horn
Det viser sig at Ford'en har et originalt "Klaxon" horn fra 1929.
Endda i messing.
Ahooga

 
Jeg har poleret det op med diverse kemikalier.
(Bl. a. yoghurt, citronsyre, wienerkalk og Brasso)
Det har den helt rigtige "Ahooga" lyd.
 

 

 
 

"Skralden"
Hornet er faktisk en slags skralde.
Skralden rører ved knasten her og sætter pladen i svingninger.
Hornet er nu blevet smurt og kommutatoren er blevet renset.

 

 

Hornrelæ
Jeg har haft problemer med, at hornet sommetider ville,
 og sommetider ikke ville sige noget.
Det kan  skyldes,
at der tabes spænding i strømmens vej til hornet.
Der ankommer måske kun 4 eller 4,5 volt til hornet.
Det er for lidt til, at motoren kan rotere.
Der kan også være lidt sløj gennemgang i selve hornkontakten.
Løsningen er at montere et relæ tættere på hornet.
Relæet fungerer som en kontakt, der aktiveres, når man trykker på hornkontakten.
Relæet henter så strømmen umiddelbart fra stel og laver altså en kort genvej.
(Ford'en har plus til stel)

 

 
  Hornrelæ
Jeg har købt relæet hos Snyder's,
og det er beregnet til et Sparton-horn,
hvor det kan monteres inde i selve hornet.
Det er der bare ikke plads til i mit Klaxon-horn.
Derfor bliver det hele lidt mere bøvlet.
Hvis man følger den medleverede vejledning nøje,
er det sådan set let nok at montere relæet.
Problemet ved min Ford er bare,
at ledningerne ikke har de originale farver.
Derfor måtte de forskellige forbindelser først tjekkes.
Det blev også lidt mere kompliceret,
fordi relæet skulle monteres uden for hornet.
Her er lavet en god stelforbindelse til selve chassisrammen,
idet den er lavet med en lille bolt med to stjerneskiver,
der gnaver sig godt ind i jernet.

 

 
Jeg har monteret den ny vandpumpe, som var med ved handelen.
For at få vandpumpen af kan køleren vippes fremad.
Vandpumpen har en tendens til at lække.
Pakningen skal justeres af og til.
Vandpumpens tætnings-møtrik skal spændes med forsigtighed:
Kun lidt ad gangen og kun så meget at lækagen stoppes.
 

 

 
  Køleren er monteret med bolte og fjedre i bunden.
Derfor behøver man ikke at afmontere køleren, når man skal skifte vandpumpen.
Køleren vippes blot fremad, når slanger og støttestænger er afmonteret.
Det giver frirum nok til at få vandpumpen af.
Det gælder dog kun ved den tovingede propel.

 

 

Ny kondensator.
Kondensatoren er meget udsat på Ford A'en.
Nederst i strømfordeleren sidder kondensatoren,
der er fæstnet med en skrue i den ene og den anden ende.
Går kondensatoren i stykker, er man ikke i tvivl længe.
Motoren går ujævnt – sætter hele tiden ud,
og den skyder ret så kraftigt.
Kondensatoren kan ikke repareres, den skal ganske enkelt skiftes.
Den er ikke specielt dyr,
og den fylder ikke meget, så det er en nem lille sag at have med i reserve.
Varmen fra udstødnings-manifolden er hård ved kondensatoren.
Man kan derfor montere en stålplade, der giver en vis beskyttelse.

 

 

 
 

Benzinmåler utæt.
Benzinen lækkede ind i kabinen,
når tanken var helt fuld.
Der kom nye pakninger i.
Der skal et specielt værktøj
til at skrue flangemøtrikken ud.

 

 

Fuld tank
"Ford A Nyt"
anbefaler at fylde tanken helt op
og blande karburatorsprit i benzinen om vinteren.
Det forebygger rust og kondensvand i tanken.
Karburatorspritten optager vandet,
og det bliver så faktisk forbrændt i motoren.

 

 

 
 

Hjemmelavet hjelmholder til Tudor'en.
 De to kroge med gummislanger skåner motorhjelmen.
Hjelmholderen fastgøres på køler-bardunerne.

 

 

Selvstarter
Min Ford A har et de første Bendix-drev.
Det specielle er, at der er skåret et stykke ud af tandhjulet.
Det vil derfor stille sig med den tungeste ende nedad,
når det er ude af indgreb med tandkransen på svinghjulet.
Og dermed holde sig væk fra tandkransen.
Det må derfor ikke smøres med alt for tyktflydende fedt.

 

 

 
 

27 okt. 2017
Modern Starter Drive
Jeg havde problemer Bendix-drevet,
så nu prøver jeg med dette "Modern Style Starter Drive".

 

 

Drive compressor
Man kan få et værktøj, der gør monteringen lettere.
Værktøjet presser bagstykket fremad, så man kan spænde den lille pinolskrue.
Når man løsner igen, er skruen godt sikret under bagstykket.

 

 

 
 

Udrykkerlejet
Koblingens udrykkerleje skal faktisk smøres for hver 3000 km.
Også selv om det er noget besværligt at "grave" sig ned til smøre-niplen.
Jeg har lige smurt det her ved 3353 kilometer.

 

 

Oliespild fra gearkasse
Front Tranny Seal
A-7112-S

Skifte-akslerne øverst i gearkassen
glider ud gennem gearkasse-væggen ind mod koblingshuset,
når man skifter med bak- og anden gear.
Hullerne er rigelig store, derfor er der en vis tilbøjelighed til olie-læk her.
Man kan derfor få et tætnings-sæt, der kan ordne problemet.
Det skulle kunne monteres ind gennem inspektions-lemmen i koblingshuset.
Men, men jeg har prøvet, og jeg vil påstå, at det er umuligt.

(Impossible to install through the clutch inspection plate cover opening).

Enten skal man gøre det, når man har gearkassen skilt ad,
eller også kunne man bruge den tykt-flydende gearolie 600 W
(svarer til SAE 250)

 

 

 

 

Omlakering af bagskærm
Bagskærm lakeret af Sundeved Billakering.
Pænt arbejde.
Jeg kom til at bakke ind i et hegn med pigtråd.
(Meget grim lyd).

En Ford A bagskærm er let at skrue af,
og det er noget billigere at få den lakket afmonteret,
idet resten af bilen ikke skal afdækkes.
Med en løftekran og et stykke stof
er det let at mingelere den nylakerede skærm på plads
uden at skramme den.

 

 

En meget flot Ford A Roadster med rumble seat.
På dansk kaldet "Svigermor's bagklap".

 

 

Diverse
(Trunk, fjederskift, horn, kondensator m. m.)

 

Min Ford A Toppakning Ratstamme Diverse
Bremser Karburator o. a. Tændning Manifold o. a.
Annoncer Ford A typer Specifikationer Video'er

 

Top