|
Leif Bjørvik Petersen,
Haderslev
1. præmie
En Damptromle
Det drejer
sig om en flot damptromle, der blev udvalgt som førstepræmie.
Jeg vil
straks afsløre,
at der i dette tilfælde var tale om et far/søn projekt, hvor
faderen nok var den bærende kraft,
mens sønnen nok mest lagde navn til.
Førstepræmien, der som bekendt var på svimlende 500 kr.,
blev vundet af en meget ung mand ved navn Leif Bjørvik Petersen,
der dengang boede i Haderslev.
Som nævnt
var det primært faderen, der stod bag projektet,
men jeg finder det alligevel ret spændende,
at jeg har talt med den person, der har lagt navn til
førstepræmien.
Ikke nok
med at jeg har talt med ham.
Jeg kan også fortælle, at samtidig med at jeg talte med ham i
telefonen,
trak han en støvet kasse ud fra gulvet under sofaen.
I kassen lå faderens og sønnens Tekno-dele.
Jeg har
siden modtaget billeder af delene og kan se,
at der i kassen ligger den 66-motor af den gamle type,
som vi helt sikkert ved blev benyttet i damptromlen.
Der var ikke
andre motorer, og de havde aldrig haft andre.
Derudover indeholdt kassen lige præcist de 6 store sammennittede
”førkrigs” snorhjul,
som man kan se damptromlen indeholdt.
Det synes jeg er meget spændende.
Vi kendere ved jo, at den motortype, den farve og den udformning
af hjulene stammer fra 30'erne,
og at farve og udformning blev ændret efter krigen.
Jeg er da
godt klar over, at de nævnte gamle dele er ret udbredte,
og at de ikke repræsenterer en særlig stor værdi,
men for en Tekno-historisk ”nørd” som mig, er de absolut
spændende.
Leif’s far
(som hed Carl) var født omkring århundredskiftet, nemlig i
1902.
Han var også en utrolig fingernem og kreativ person.
Han arbejdede både som klejnsmed, mekaniker og kølemontør.
Desuden var han i flere år værkfører på et elektromekanisk
værksted,
hvor Leif senere kom i lære og blev udlært.
Carl’s karriere indenfor de sorte fag afsluttede han som
værkfører hos Brødrene Gram i Vojens.
Af en eller
anden grund har man ikke valgt at vise damptromlen i Tekno’s
byggehefte.
Det til trods for, at den vandt førstepræmien.
Måske er
grunden, at man har ment,
at den indeholdt for mange ”hjælpematerialer” i form at pap til
tromler mv.
|
Den nu 82-årige Leif Bjørvik Petersen har den 27.
juli 2013
overdraget sin 7 kg. store Tekno-samling fra før 2.
verdenskrig
til Lars Christiansen, Ans. |
Ivan
Olsen, Vestenskov St.
2. præmie
Et Tærskeværk med Traktor
|
Frem til engang sidst i 50'erne blev Teknos
byggehefte
som bekendt prydet med "Et Tærskeværk med Traktor",
der i mange år således nok var den mest kendte
Tekno-konstruktion.
Derfor har det ærgret mig meget, at jeg ikke har
kunnet finde frem til Ivan Olsen,
der med tærskeværket vandt en af 2. præmierne.
På et tidspunkt lige før julen i 2013 fik jeg lyst
til at prøve igen, og denne gang var jeg heldigere!
Jeg har nu talt med Ivan, og skrevet sammen med ham.
Uden at jeg har nævnt tærskeværket, har han af sig
selv fortalt mig om det.
Inden jeg fik kontakt med Ivan Olsen,
var jeg klar over at der også i dette tilfælde var
tale om et far/søn projekt;
idet Ivan kun var ét år gammel, da hans far Asger
sendte "Tærskeværk med traktor" ind.
Ivan var Asgers førstefødte, og på daværende
tidspunkt hans eneste barn.
Asger Olsen blev født omkring
århundredeskiftet.
Det var nærmere betegnet i 1903.
Han var således 35 år gammel, da han byggede
vindermodellen.
I 1912 købte hans far et gods på Lolland, som
fremover blev familiens bolig.
Her blev Asger konfirmeret og tilbragte alle
ungdomsårene.
Han modtog en grundig landbrugsuddannelse,
og blev sidst i 1920’erne ansat som gårdbestyrer på
Brødebøllegaard,
der ligger lidt øst for Vestenskov.
Som det fremgår af vinderlisten, var det dengang en
stationsby kaldet Vestenskov St.
Det var en ret stor gård med mange tjenestefolk.
Foruden en husassistent var der fem tjenestekarle og
en polsk fodermester ved navn Vojtek.
Han boede også på gården sammen med sin polske
hustru og ikke mindre end 10 børn.
I 1935 blev Asger Olsen gift på Langeland og
overtog kort tid efter Brødebøllegaard
og blev proprietær. Den 22. april 1937 fik parret
sønnen Ivan.
Senere fik parret endnu to sønner og en datter.
På et tidspunkt efter 1942 flyttede Asger Olsen med
hustru og to drenge til familie-godset,
hvor Asger forpagtede godset af sin mor.
Mon ikke det skyldes, at faderen på det tidspunkt
døde.
Han købte godset af sin mor i 1949.
IVAN OLSEN FORTÆLLER.
Asger Olsens Tekno-dele var åbenbart fulgt med da de
flyttede fra Brødebøllegaard,
for Ivan Olsen fortæller i et brev:
”Jeg husker, at jeg som barn i 8 – 9 års alderen
legede med Tekno.
Vi havde også tærskeværket (forsiden af kataloget),
som jeg mener at min far havde bygget og fået præmie
for.
Jeg manglede altid dele og skruer, som jeg
”lånte” fra Tærskeværket,
og på den måde forsvandt det lidt efter lidt.”
Som man kan regne ud, fylder Ivan Olsen til april
77 år.
Han skriver også, at han ikke kender hverken voksne,
unge eller børn, der leger med Tekno i dag.
Asger Olsen havde en lidt ældre bror, der hed
Richard. Om dem skriver Ivan videre:
”Min far og hans bror lavede også modeller af
togvogne og lokomotiver af træ.
De fandt modellerne i nogle magasiner, og savede
alle delene ud af cigarkasser med små løvsave.”
Det ligger helt fast, at Ivan Olsen ikke var klar
over,
at hans far ved indsendelsen af konkurrencebidraget
havde brugt hans navn.
Ivan og broderen Carl Olaf overtog i 1970 godset
efter Tekno-konstruktøren,
og der bor de stadig begge to. |
|
|
Kristen Hald
Pedersen, Grindsted
4. præmie
En Krigstank
Krigstanken
var en anden af de flotte Tekno-konstruktioner,
der blev gengivet med byggeanvisning i Tekno’s byggehefte.
I dette
tilfælde er der med sikkerhed tale om et Tekno-byggeri
konstrueret af en fingernem dreng, og indsendt i eget navn.
Jeg har fundet frem til konstruktøren, der hed Kristen Hald
Pedersen,
og dengang boede i Grindsted. Det spændende ved denne historie
er,
at han lever i bedste velgående den dag i dag - 87 år gammel
(2011).
Jeg må
erkende,
at det var noget ”grænseoverskridende” for mig at ringe til
Kristen
og bringe den 72 år gamle sag i erindring.
Han huskede udmærket krigstanken,
men havde ikke tænkt nærmere over den siden sine unge dage.
Kristen var
lige knap 15 år gammel, da hans ”krigstank” blev fremstillet.
Efter flere samtaler med ham om bl. a. hans far,
er jeg fuldstændig overbevist om,
at Kristen har været helt alene om arbejdet.
Jeg har spurgt ham om,
hvorfra han fik ideen til netop at bygge en krigstank.
Han husker det ikke specielt,
men siger at i perioden dér før indledningen af Anden
Verdenskrig var der mange tegninger og billeder af krigsudstyr i
både aviser og blade.
Faderen var
konsulent i den lokale husmandsforening.
Han var absolut ikke teknisk interesseret,
men derimod nærmest lidt hånlig overfor sønnens arbejde.
Da sønnen vandt en pæn pengepræmie,
mente faderen at det var
lidt latterligt,
at sønnen kunne vinde så mange penge ved at ”skrue med noget
legetøj”.
Kristen’s
egen drøm var at komme til at arbejde med mekanik.
Urmager eller måske finmekaniker.
Faderen interesserede sig ikke særligt meget for sønnens
uddannelse,
men moderen var derimod meget ambitiøs.
Hun var oversygeplejerske og pressede på for,
at sønnen skulle få
en akademisk uddannelse.
Helst som læge!
Kompromisset
blev, at han kom til at læse til civilingeniør i København.
Han fik derefter en livslang ansættelse i et kendt firma
indenfor byggevarebranchen.
Hans speciale var produktionsanlæg, og han har i den forbindelse
rejst og arbejdet over hele verden.
Man kan således sige,
at Tekno’s gamle slogan fra først i
30’erne kom til at passe på Kristen’s karriere:
Kristen Hald
Pedersen’s krigstank blev i 40’erne brugt i A4-annoncer i flere
fagblade for legetøjsbranchen. Og det endda både i sort/hvid og
farve.
Der kendes
ikke andre eksempler på brug af de præmierede konstruktioner i
forbindelse med annoncering.
Kristen har
aldrig siden præmieringen
hørt fra- eller i øvrigt haft kontakt
med Tekno.
Han har heller ikke været klar over,
at hans krigstank blev
benyttet som model i Tekno’s byggehefte,
hvor den endog indgik
som en såkaldt ”supermodel” helt frem til
i begyndelsen af 60’erne.
Kristen er
nu ejer af et eksemplar af byggeheftet samt diverse
annoncekopier,
så han i stilhed kan mindes sine drengeår i Grindsted.
|
