Tekno rariteter

"Rutschebane-byggebogen".

Rutschebanen fra 1933
Poul Nielsen har nu rekonstrueret
"Rutchebanen" på byggebogen fra 1933.
Det har ikke været helt let,
da der ikke findes andre tegninger af den.
Se banen køre her. (7 MB)
(PN)

Den originale Rutchebane fra dengang i Tivoli.
Opført 1914

Gennemført i detaljerne.
Der blev brugt "en hel del" fladjern.
(PN)

Tårnet med vognbanen
(PN)

Elevatoren der trækker vognene op
(PN)

Medbringeren der griber fat i vognen
(PN)

"Rutschebane-Modelbog"
i en meget sjælden udgave.
Ovenstående hæfte er en meget sjælden udgave fra 1933,
som blev udvidet med yderligere 7 – 8 sider.
Man må nærmest betragte det som et "Missing link".
Det var første generation af byggehæfter i bredformat.
Det var beregnet til det allerførste sæt Tekno nr. 43,
som tilsyneladende bestod af 2 stk. Tekno nr. 42.

Byggehæftet var udvidet med 7 nye modeller,
som kun fandtes i dette specielle hæfte.
Disse 7 modeller er aldrig siden blevet brugt i Tekno’s byggehæfter.

Årsagen til at man kun brugte disse modeller i ganske kort tid var,
at man i 1932 lavede dette Tekno nr. 43
af de to sammenlagte Tekno nr. 42.

Kort tid derefter i 1934 blev det fremtidige Tekno nr. 43
forsynet med de såkaldte kædehjul, kæde, snekke, en plade og to F33.

De 7 nye modeller kunne jo ikke bygges med dette sæt Tekno nr. 43
og er derfor naturligvis udgået.

Dette meget sjældne byggehæfte
har derfor kun været handelen ganske kort tid (1933 – 34).
(LC)

Eksempel fra dette sjældne byggehæfte

Trehjulet Cykle
DISSE MODELLER KAN BYGGES AF
 "TEKNO" NR. 43 (eller 2 Æsker Nr. 42)
Dette "første generations" hæfte kan kendes på
at linjen omkring modellen består af små punkter.
(LC)

"Trehjulet Cykle"
(LC)

Lær din "Tekno" at kende
Dette er side 2 i "Rutschebane-byggebogen".
Et af de allerførste byggehæfter.
Dengang hed det sjovt nok "Din Tekno".
(LC)

Tekno Nr. 42
To af disse sæt lagt sammen udgjorde i begyndelsen Tekno Nr. 43

Se de andre modeller
fra disse allerførste byggehæfter

Klik på løbehjulet

Tekno No Special 60 (Lillebæltsbroen)
og
Tekno No Special 61 (Klapbroen)

Kom på markedet midt i 30'erne.
Ejes i dag af en samler på Lolland.

Tekno No Special 60
"Lillebæltsbroen"
1935
Sættet kostede 9,00 kr.

Etiketten på Tekno No Special 60 (Lillebæltsbroen)

Låget til Special 60 æsken

Bestillingssedlen er sandsynligvis fra 1935.
(PN)

Den færdige Lillebæltsbro.
Bygget af en samler fra Midtjylland.
Broen er 2 meter lang.
(LC)

Tekno No Special 61
"Klapbroen"
1936

Låget til Tekno No Special 61

"Den virker som Langebro i København"

"Klapbroen" fra 1936 med kontravægt.
(PN)

 Originalen
I 1930 byggede VØLUND  klapbroen som en midlertidig bro.
Den blev erstattet af den nye i 1955.
Der gik således 25 år, før den midlertidige bro blev erstattet.
(LC)

Karrebæksminde
Der findes faktisk et eksemplar af klapbroen i Karrebæksminde på Sydsjælland.
Også bygget af VØLUND.
Den er blevet døbt "Græshoppen",

"Den lille Fysiker"  kunne man kalde en slags "Ur-Tekno Elektro".
Det er noget af det allerførste, "Dansk Legetøjs-Industri" lavede.
Tekno logo'et blev først indregistreret som varemærke i 1932.
Først for "Metal-byggekasserne". Senere for "Ingeniørsættet".
Man kunne blandt andet lave en telegraf.
Ca. fra 1930.
(PN)

Skrueæske
Antagelig en af de allerførste.
(LC)

De første udgaver
Her ses nogle af de første hjul Tekno lavede.
De tre største snorhjul var nittet sammen,
og navet var loddet fast.
De mindste "drivhjul" (som Tekno kaldte dem)
var af rustfrit stål.
(LC)

Kvalitets tandhjul
T11 og T22 blev i begyndelsen produceret i rustfrit stål.
(LC)

Spiralfjeder som rem til snorhjulene

En sjov lille Tekno-detalje.
Her posen til Tekno Spiralfjedertræk.
I 1954 lavede Tekno en spiralfjeder,
der skulle bruges som rem til snorhjulene.
Det var i stedet for elastik og bomuldssnor.
I dag ville man nok bruge O-ringe i metermål.

Femhulsplade
Femhuls-pladen (PL 5) med forskelligt mønster.
Pladen med de parallelle huller er nok fra 30'erne.
Måske stammer "parallelhuls-pladen"
fra udstansningen af hullet i  PL 14 a.
(For at udnytte alt materialet)
PL 5 var med i sættene nr. 45, 44a og 44c.

SK 10 og SK 16
var i begyndelsen rødmalede

De første autoringe fra 30'erne havde kryds'er
som slidbane-mønster.

Man kunne i en periode også få grå dæk.
Endda et uden firmanavn.

Blikhjul
Blikhjul hørte også i en periode til ingeniørsættet.
På grund af mangelen på gummi under krigen
blev blikhjulet indført som erstatning for AH 35.
Da problemerne med gummi var overstået,
 vendte man igen tilbage til gummihjulet.
Formodentlig nu med det nye mønster.

Et komplet sæt Tekno nr. 44 med blikhjul.
Antagelig produceret under krigen.

Blå plader
En teori går ud på at de måske stammer fra stjålne dele fra Tekno.

Tekno's salgschef Poul Fjeldgaard fortæller:
"Politiet fra Station 8 havde fået fat i en bande,
som var i besiddelse af rigtig mange ting fra Tekno.
Der var blandt andet en fra Tekno’s malerafdeling involveret.
Det sjove var,
at man fandt biler og ingeniørsæt malet i andre farver,
end dem vi kendte.
Der var ingeniørsæt i mange farver.
Vi kunne ikke bruge delene,
så jeg bad betjentene om at smide det hele ud.
Betjentene har nok taget det hele med hjem,
så en del af disse ”fejlfarver” kan måske findes i dag.
Tre medarbejdere blev fyret på grund af tyverierne."

Se artiklen på www.teknosamleren.dk

En anden teori er,
at de blå plader er produceret lige efter krigen,
hvor der var mangel på stål.
Det er nok den rigtige.
Lige efter krigen blev der brugt alle mulige materialer.
Hvad man nu kunne skaffe.
Den blå farve kan desuden være brugt,
fordi den dækker bedre.
Her ses et forhandler-skab fra 1950 med de blå plader.
De blå plader er lavet af en sjov brun legering,
der ikke ruster.

Forhandlerkasse
Æsken er muligvis fra først i 50'erne.
(FBP)

Forhandlerkasse
Æsken var i tre etager og inddelt i rum med betegnelser på de forskellige dele.
I låget var der indklæbet en liste over Tekno-Dele.
(FBP)

Tekno nr. 40
i original æske og med byggebog.
Et begyndersæt fra 30'erne med lidt patina.
(LC)

Med Tekno nr. 40
kunne man bygge en simpel vindmølle.
Jeg kan stadig huske
min første Tekno-kreation fra 1952.
Det var denne mølle,
som blev trukket af "Hestesko-motoren".
Sammenlignet med nutidens
overflødighedshorn af legetøj
virker det næsten komisk,
men dengang var det en meget spændende oplevelse.

Tekno rariteter

Top